Mille’s Heaven
Camp Strawberry Hill
Camp Strawberry Hill
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
Camp Strawberry Hill ligger i vores frugthave. Helt tæt på gamle og nyere æbletræer, det store gamle pæretræ, hindbær, solbær, ribs, jordbær, brombær, boisenbær, thaibær, rabarber, krydderurter og blomster i skøn forening. Man kan ikke andet end at mærke man kommer ned i gear. Natur og fuglesang helt tæt på. Campen indeholder luksuriøst glampingtelt med opredt dobbeltseng. Telt og udendørsfaciliteter er indrettet med nordiske og franske loppefund og antikviteter i skøn forening med lidt nye ting. I og udenfor teltet finder du antik fransk jernsofa, bambusmøbler og puder og tæpper.
I må lave bål i bålfadet på terrassen eller på græsplænen. Teltet ligger lige op af Driverhuset, som er et åbent orangeri. Måltider kan tilkøbes og nydes i Driverhuset. Det samme kan drikkevarer, som findes i køleskabet i Driverhuset.
Toilet og badefaciliteter ligger i gårdens stuehus cirka 30 meter fra teltet. Badeværelset deles med vores andet glampingtelt og os. Det bliver rengjort dagligt. Jeres håndklæder, der ligger klar til jer i jeres telt ved ankomst, skal I, efter at have badet, tage med jer tilbage i teltet. Der er tørresnor udenfor, og regner det, kan de tørres i Driverhuset.
Opredning og håndklæder er inkluderet i prisen.
Ekstra opredning koster 300kr
Der er strøm i både teltet og i Driverhuset.
Hjemmelavet morgenmad kan tilkøbes. Det samme kan aftensmad.
Gratis parkering og mulighed for opladning af el- eller hybridbil.
Gratis WiFi.
Hund/hunde er velkomne. De skal dog være i snor udendørs, da vi selv har hunde, og ikke mindst katte. Der er mulighed for gåture i vores skov, og i den omkringliggende natur. Vi ligger tæt på Kastbjerg Ådal og rigkæret. I Driverhuset skal jeres hund ikke være i snor.
Ikke handicapvenligt og ikke allergivenligt!
Ankomst kl 16.00 og udtjekning dagen efter senest kl 11.00.
Ønsker I at booke campen, så ring til os på 41500509 eller send en mail på info@livetpaalindely.dk
I kan også booke den her:
Share
